Hvad er svimmelhed?

Svimmelhed er en forstyrrelse af din balance, der får det til at føles, som om dine omgivelser bevæger sig.

Svimmelhed er et problem, der hos mange bliver større med alderen. Derfor opleves det ofte hos mennesker på 60 år og derover.

Men det kan også vise sig tidligere.

Svimmelhed er altid et resultat af en anden lidelse. Det kan fx være migræne eller noget så simpelt som spændinger i nakken.

Hvordan ved du, om du oplever svimmelhed?

Når du føler dig svimmel, kan du have svært ved at holde balancen, fordi du oplever, at omgivelserne snurrer og kører rundt. Du kan også opleve kvalme.

Hvordan opstår svimmelhed?

Det er vigtigt at gøre sig klart, at svimmelhed er et symptom og ikke en decideret sygdom. Derfor bør du få det undersøgt grundigt, hvis du føler dig svimmel, da der muligvis kan ligge en alvorligere sygdom bag svimmelheden.

Du kan opleve svimmelhed som et symptom på mange forskellige lidelser. Her er et lille udsnit af de mest almindelige årsager til svimmelhed:

  • Spændinger i nakkeregionen
  • Øresten
  • Skade eller infektion i det indre øre
  • Virus i balancenerven
  • Migræne
  • Lav blodprocent
  • Lavt blodtryk
  • Lavt stofskifte
  • Sukkersyge (diabetes)
  • Psykiske tilstande (fx stress og angst)
  • Medicinforbrug (bivirkning)

Hvad kan du evt. selv gøre for at mildne svimmelhed?

Hvis du føler dig svimmel, skal du søge behandling med det samme, da svimmelheden nedsætter din livskvalitet betragteligt.

Hos Osteopatisk Klinik vil du ved henvendelse om svimmelhed få foretaget en grundig undersøgelse, som består af spørgsmål og tests. Det kan også være en god idé at konsultere din læge, hvis du lider af svimmelhed.

Hvordan kan Osteopatisk Klinik hjælpe?

Hos Osteopatisk Klinik behandler vi de mest almindelige årsager til svimmelhed. Det kan være øresten, stress, spændinger i nakken med mere.

Ved behandling af svimmelhed benytter vi os blandt andet af akupunktur, som er yderst virkningsfuldt til at afbalancere kroppens nervesystem. En behandling med akupunktur og forskellige osteopatiske svimmelhedsteknikker, resulterer i, at kroppen generelt afspændes, hvilket kan betyde, at svimmelheden forsvinder helt eller i hvert fald reduceres kraftigt.

I mange tilfælde opstår svimmelhed på grund af kraftige spændinger i nakkeregionen. De kan påvirke blodgennemstrømningen og nervesystemet ind til den del, der omfatter balanceopfattelsen i hjernen. På klinikken fjerner vi spændingerne ved at løsne op for muskler og led og øge blodgennemstrømningen til nakke og hoved. Behandlingen foregår med specielle osteopatiske svimmelhedsteknikker, der øger blodforsyningen til de ofte ømme og stive nakkemuskler.

Book en tid her

Ring op Tlf. 39 40 10 40